Thomas Babington Macaulay

Thomas Babington Macaulay
Personlig information
Født25. oktober 1800 Rediger på Wikidata
Rothley Court, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død28. december 1859 (59 år) Rediger på Wikidata
Cambridge, Storbritannien, London, Storbritannien Rediger på Wikidata
GravstedWestminster Abbey Rediger på Wikidata
NationalitetStorbritannien Britisk
Politisk partiWhig-partiet Rediger på Wikidata
FarZachary Macaulay Rediger på Wikidata
MorSelina Mills Rediger på Wikidata
SøskendeCharles Zachary Macaulay,
Henry William Macaulay,
Margaret Macaulay,
Hannah More Macaulay Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBlev aldrig gift Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedTrinity College Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 1849),
Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Ungarsk Videnskabsakademi,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1851) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJuridisk digter, abolitionist, historiker, forfatter, digter, politiker Rediger på Wikidata
FagområdeHistorie Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSankt Petersborgs Akademi for Videnskab Rediger på Wikidata
ArbejdsstedLondon Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPour le Mérite for videnskab og kunst,
Fellow of the Royal Society,
Chancellor's Gold Medal Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Thomas Babington Macaulay

Thomas Babington Macaulay (født 25. oktober 1800, død 28. december 1859) var en engelsk poet, historiker og politiker.

Macaulay studerede jura, men var mere interesseret i politik og kom ind i parlamentet som Whig i 1830. I 1834 drog han til Indien og tilbragte fire år der, indisk uddannelse i kolonitiden blev formet af hans idéer om at bygge en indisk middelklasse som var vestlig uddannet. Han udarbejdede også straffelove, som stadig i dag benyttes i flere tidligere britiske kolonier.

I 1838 vendte Macaulay tilbage til Storbritannien, blev valgt til parlamentet og gik ind i regeringen som krigsminister. I 1841 optog han spørgsmålet om ophavsret; Macaulays position var at dette indebar et monopol og som sådan måtte begrænses til det højst nødvendige. Dette dannede grundlaget for lovgivingen indenfor området i mange år.

Fra 1840'erne blev han stadig mere optaget af at skrive, specielt historieværket History of England from the accession of James II; han døde imidlertid før det var fuldført.

Spire
Denne artikel om en britisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Developed by StudentB